Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med Skole-socialrådgiver

På Kirsebærhavens Skole arbejder vi for, at alle børn kan trives og deltage i stærke fællesskaber. Skolens socialrådgiver er derfor en vigtig del af vores Ressourcecenter (RC), hvor vi samler de fagligheder, der sammen kan støtte børn, forældre og medarbejdere i hverdagens små og store udfordringer.

Skole-socialrådgiveren bidrager med et særligt blik på barnets livssituation, familieperspektiver og de sociale forhold, der kan påvirke trivsel og læring. I samarbejde med lærere, pædagoger, PPR-psykologen og øvrige RC-fagligheder hjælper skole-socialrådgiveren med at skabe sammenhæng og tydelige veje videre, når bekymringer opstår.

Samarbejdet kan fx bestå af:

  • Råd og vejledning til forældre om behov, trivsel, samarbejde i hjemmet eller kontakt til kommunale tilbud.

  • Faglige drøftelser i RC, hvor social rådgivning indgår som en del af den samlede vurdering af, hvad der bedst understøtter barnet og fællesskabet.

  • Deltagelse i møder med forældre og skolens personale, når der er behov for at koordinere indsatser.

  • Brobygning til andre kommunale funktioner, hvis en familie har brug for yderligere støtte.

Som forælder vil du altid blive informeret og involveret, hvis socialrådgiveren inddrages i en konkret sag. Vores udgangspunkt er åbenhed, respekt og et fælles fokus på at skabe de bedste rammer for barnet.

Ønsker du at vide mere om de sociale støttemuligheder i Københavns Kommune, kan du finde information på Københavns Kommunes hjemmeside:

Socialforvaltningen | Københavns Kommune