Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores læringsmiljø

På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst med at skabe motiverende læringsmiljøer, hvor børn trives, føler sig trygge og oplever sig som en del af betydningsfulde fællesskaber. For os handler motiverende læringsmiljøer om at møde børn med nysgerrighed, tydelige og omsorgsfulde rammer samt undervisning og aktiviteter, der inviterer til deltagelse og engagement.

Vi lægger vægt på, at børn oplever sig set, hørt og taget alvorligt i hverdagen, både i undervisningen, i pauserne og i skolens fællesskaber. Når læringsmiljøet er imødekommende og meningsfuldt, styrkes børnenes motivation for at deltage, lære og bidrage sammen med andre.

Vi ser læring, trivsel og deltagelse som tæt forbundne, og vi arbejder løbende med at undersøge, justere og udvikle vores praksis, både i den daglige pædagogiske praksis og gennem mere systematiske vurderinger. Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med læringsmiljøet, herunder de lovpligtige vurderinger, som er en del af skolens fælles ansvar.