Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med Skolesundhedsplejen

Samarbejdet med Skolesundhedsplejen

På Kirsebærhavens Skole ser vi sundhed og trivsel som en fælles opgave. Skolesundhedsplejen er en vigtig del af det omkring børnene, og vi arbejder tæt sammen for at støtte både elever og familier i hverdagen.

Skolesundhedsplejen tilbyder sundhedskonsultation i 0., 5. og 8. klasse, hvor der indgår samtaler, undersøgelser og dialog om trivsel. Derudover bidrager sundhedsplejersken med sundhedsundervisning i 2., 4. og 7. klasse, som en del af skolens arbejde med at skabe trygge og sunde læringsmiljøer.

Hvis du som forælder har spørgsmål eller behov for sparring, er skolesundhedsplejersken altid tilgængelig via www.sundhedsvejen.dk.
Vi opfordrer til at tage kontakt tidligt, hvis der er noget, du undrer dig over – små spørgsmål kan ofte gøre en stor forskel.

Har du lægefaglige spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter jeres egen læge.

Du kan læse mere om de samlede tilbud på Københavns Kommunes hjemmeside:

Sundhedsplejens tilbud til familier med skolebørn.