Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med PPR-psykolog

På Kirsebærhavens Skole arbejder vi ud fra en fælles forståelse af, at alle børn udvikler sig bedst i stærke og mangfoldige fællesskaber. Derfor er samarbejdet med PPR-psykologen en integreret del af vores Ressourcecenter (RC). Sammen understøtter vi børnenes udvikling ved at se på styrker, muligheder og relationer som omdrejningspunktet.

PPR-psykologen er en del af skolens tværfaglige RC-team og bidrager med faglig sparring, observationer og dialoger i klasser, teams og med forældre. Formålet er altid det samme: At skabe de bedste betingelser for børns læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet.

Samarbejdet kan fx bestå af:

  • Faglige drøftelser i RC om bekymringer, trivsel eller udviklingsspor for både enkelte elever og grupper.

  • Observationer i klasse eller læringsmiljøer med efterfølgende feedback og forslag til pædagogiske greb.

  • Samtaler med forældre eller elever, når det giver mening og er aftalt med skolen.

  • Bidrag til indsatser på årgangs- eller klasseniveau, når der er behov for fælles retning og koordinering.

Som forælder vil du altid blive involveret og informeret, hvis vi vurderer, at PPR-psykologen skal inddrages i en konkret situation. Vores samarbejde bygger på åbenhed, gensidig respekt og et fælles ønske om at støtte børnene bedst muligt.

Ønsker du at vide mere om PPR’s generelle tilbud, kan du læse om det på Københavns Kommunes hjemmeside:

Den tværfaglige support | Københavns Kommune