Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Første dag som Skolestarter på Rumraketten

På KKFO Rumraketten lægger vi stor vægt på at give nye børn en tryg og meningsfuld start. Overgangen til fritidslivet kan opleves som både spændende og usikker, for både børn og forældre, og derfor arbejder vi bevidst og struktureret med at skabe gode begyndelser.

Vi tilrettelægger hverdagen, så den er genkendelig og overskuelig. Med afsæt i børnenes erfaringer fra børnehaven arbejder vi blandt andet med samlinger og visuelle støttesystemer, der hjælper børnene med at orientere sig i dagens aktiviteter og fællesskaber.

Samtidig tilbyder vi et varieret aktivitetsudbud, hvor der er plads til både leg, fordybelse og relationer. Vores mål er at skabe et trygt fundament, hvor børnene gradvist opbygger mod, deltagelse og tilhørsforhold frem mod skolestarten i maj.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i KKFO Rumraketten.

Den første dag, Mandag d.04.maj 2026 fra kl. 09.00- 11.15 

Vi anbefaler at forældre er med hele dagen fra kl 900-1115. 

  • 09:00-09:30 Dørene åbnes på Blommestien 6 og Kirsebærhaven 8 HOLD 1 & 2 Møder ind på Blommestien 6 kl. 09:00 HOLD 3 & 4 Møder ind på Kirsebærhaven 8 kl. 09:00 Forældre og børn bydes velkommen af de voksne fra Rumraketten. Vi hjælper jer med at finde barnets garderobeplads, og barnet får et badge med navn på, som ligger klar i garderoben. Herefter får barnet lov til at tjekke sig ind, bliver i guidet over til barnets kommende grupperum, hvor man kan tegne lidt og hilse på sine nye og gamle kammerater. I må meget gerne lege på vores legeplads frem til kl. 09:20, herefter kalder vi jer ind. 

  • 09:30-09:45 Præsentation i grupperummene Vi starter med en afkrydsning af børnene. De voksne præsenterer sig selv, og der bliver udleveret en lille opgave, hvor man som barn og forældre skal udfylde sammen. Denne kalder vi for barnets stemme. Når man har udfyldt den, aflevere man det til de respektive voksne. (Ingen 10`er mad med den første dag) 

  • 09:45-10:30/45 Rundvisning Rundvisning på de respektive matrikler. Rundvisning er kun for børnene. - Forældrene er velkomne til at tage en kop kaffe og være ude på vores legeplads i mellemtiden. 

  • 10:45-11:15 Frokost Vi spiser frokost sammen, så husk madpakken. I dette tidsrum har I også mulighed for at stille spørgsmål til personalet, mens børnene spiser frokost. Der vil både være mulighed for at stille spørgsmål til personalet ude i funktions rumme, men der vil også være personale tilgængeligt ude i de respektive køkken/alrum. 

  • 11:15 Tak for i dag Vi anbefaler, at dagen slutter for barnet kl. 11:15 (husk at tjekke ud). Hvis IKKE der er mulighed for at barnet kan komme hjem 11:15, henvender man sig til en voksen og siger farvel til ens forældre, hvorefter vi samler de børn der skal blive hos os om eftermiddagen. Vi har ingen regler for indkøring. Hvis jeres barn har brug for at have mor/far med de første dage, er I meget velkomne til at være her. Det er jer der kender børnene bedst!