MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Nye elevfællesskaber

Når de kommende fjerde- og syvendeklasser på den nye endnu unavngivne fælles til efteråret 2021 tager på lejrskole, får de samtidig lejlighed til at hilse på nye skolekammerater og stifte nye venskaber.

Klasserne på de nuværende Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole tager for første gang sammen på tur, så de kan lære hinanden at kende og få følelsen af at være skolekammerater på samme klassetrin på samme skole.  

For fjerdeklassernes vedkommende går turen til Møns Klint. Her vil de have fokus på natur og teknologi, og de skal blandt andet samle sten og lære om Danmarks fysiske tilblivelse.

Syvendeklasserne drager til Sønderjylland, hvor der blandt andet vil være biologi og fysik/kemi på programmet. De skal undervejs besøge Danfoss Universe og Vadehavscentret.

Der bliver tilrettelagt læringsforløb for begge årgange, så de får et fagligt udbytte af turen, men mindst lige så vigtigt er det, at de får nye bekendtskaber, så skellene mellem ’dem og os’ nedbrydes, fortæller skoleleder Søren Friis.

”Alt det praktiske vil være ordnet og tilrettelagt på forhånd, så elever og lærere kan koncentrere sig om trivsel og samarbejde. Håbet er, at når eleverne lærer hinanden at kende og får nye venner, vil det være naturligt for dem at besøge hinanden på de to matrikler og sammen bruge de muligheder for leg, sport og fritid, der findes der.”