MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Ikke uden udfordringer

Forandringer forløber sjældent helt gnidningsfrit. Og selv om der er både bred og solid tilslutning til skabelsen af en ny fælles skole med fælles ledelse i Valby, er der også punkter, der hos nogle kan vække bekymring.

Det første kunne være forældre til kommende elever der af tradition, bopælens placering eller andet har en stærk tilknytning til den ene af de to nuværende skoler, og som med indskrivning til én fælles skole frygter, at deres børn skal gå et andet sted end ønsket.

Skoleleder Søren Friis understreger, at ja, der vil blive indskrivning til én skole, men:

”Der vil stadig være mulighed for at imødekomme særlige ønsker, hvor vi vil tage hensyn til søskende, geografi, tradition med videre.”

Et andet punkt er sikre skoleveje, hvor Folehaven især er bekymringspunktet nu, men hvor også vejene til og fra den kommende udskoling ved Torveporten har givet anledning til spørgsmål i den politiske beslutningsproces, i høringsfasen og på borgermøder.

”Bekymringerne er forståelige. Det ér en reel udfordring, som der skal findes en løsning på. Vi har veje i kvarteret med tung trafik, og i første omgang vil der blive udfærdiget en grundig trafikanalyse af skolevejene, og vi er blevet forsikret, at der er politisk vilje i Københavns Kommune til at afsætte de nødvendige midler til trafikale løsninger, så vores elever er sikret en tryg skolevej. Vi vil også selv tage initiativer. Det kunne blandt andet være en ’gå-bus,’ så store elever henter små elever i det nye kvarter i ’æbledistriktet’ og følger dem i skole ” siger Søren Friis.

Et tredje punkt, der fremhæves i de politiske overvejelser bag beslutning om ændring i skoledistriktet, er udsivning fra folkeskolen. Altså at forældre af forskellige årsager vælger Folkeskolen fra og finder et alternativ til deres børn.

Til det er der et enkelt men ikke nødvendigvis let svar, pointerer Søren Friis. Folkeskolen må byde indenfor og vise og fortælle, at den er et attraktivt tilbud til alle børn og deres forældre.

”En af de store styrker ved folkeskolen er, at eleverne her møder forskellighed. De dannes, og de får forståelse for, at de indgår i større sammenhænge med mange andre med forskellige forudsætninger. Det skaber efter vores mening robuste elever, der er rustet til at indgå i samfundet på længere sigt og begå sig med respekt for andre. Samtidig skal de ydre rammer også være både tidssvarende og attraktive. Og her vil vi i takt med ombygning og nybygning kunne tilbyde en endnu bedre fysisk indretning, der dels målrettes aldersgrupper og styrker læringen og dels har et virkelig godt indeklima, hvor forhold omkring lys og lyd er gennemtænkte.” 

Endelig kan der være den mindre konkrete bekymring, der er funderet i, at forandringer forbindes med, at man mister noget og lider et tab. En skole, der har eksisteret i mange år, bliver også bærer af en kultur, som lærere og andet personale måske nødigt vil give slip på.

”Man vil gerne beskytte det, man har. Det er naturligt. Samtidig står vi en i særlig situation, hvor vi har mulighed for sammen at opbygge noget nyt. Og det går vi til både spændte og positive. Det er i bund og grund en sund proces at gentænke værdier, vaner og måder at gøre tingene på. Vi kommer til at spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvilke værdier, det er baseret på. Noget vil vi så bevare, og andet vil vi forny,” siger Søren Friis.