MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forældrestemmer

Mette Bubandt Aagaard, medlem af skolebestyrelsen på den nuværende Lykkebo Skole og mor til Oskar i femte klasse:

”Vi skal alle indstille os mentalt på, at det bliver en anden skole, hvor der skal være nye samarbejder og fælleskaber på tværs af matriklerne. Og det bliver enormt vigtigt, at det både bliver velfungerende arbejdspladser for lærerne og inspirerende og fagligt stærke læringsmiljøer for eleverne.

På Lykkebo Skole har vi gode erfaringer med årgangsteams blandt lærerne, hvor det har fungeret bedre og bedre. Ligesom der inden nedlukningen har været arbejdet med, at matematikundervisning blev delt op, så man kunne fokusere på særlige elementer for de forskellige hold. Både i bestyrelsen og blandt lærerne håber vi, at det kan fortsætte i et eller andet format i den nye samlede skole.
Jeg mener, det har stor betydning, at vi sammen åbent og ærligt og uden at forklejne udfordringerne afklarer hvilke værdier og traditioner, som vi holder af og gerne vil beholde og udvikle. De fleste bekymringer handler om praktiske forhold såsom en tryg og sikker skolevej. Det skal der findes løsninger på. Så tror jeg, vi vil få en stærk skole, der vil stå sig både bogligt og kreativt.

Indenfor en radius af 700 meter fra min bopæl er der vel fire folkeskoler og seks privatskoler. Så det er nemt at fravælge folkeskolen for de ressourcestærke forældre. Der er en styrke i sloganet ’sammen om forskellighed,’ der netop betoner, at vi skal være en skole, der kan rumme alle og har muligheder for alle.
På længere sigt er jeg ikke så begejstret for, at udskolingen bliver skilt fra de mindre elever. Jeg kan godt være nervøs for, at der forsvinder værdifuld læring i, at man kan kigge på de større elever og se, hvad de laver i for eksempel fysiklokalet.

Nogle traditioner skal vi bære videre, synes jeg. Personligt er jeg meget glad for ’Lykkebyugen,’ hvor man er på hold med andre elever fra alle klassetrin og laver noget praktisk sammen. Den tradition vil det være synd at give køb på.”   

Mette Bubandt Aagaard har siddet i skolebestyrelsen i tre år.

 

Lone Haahr Mogensen, medlem af skolebestyrelsen på den nuværende Kirsebærhavens Skole og mor til Sally i syvende klasse:

”Jeg tror på, at vi får en skole, der bliver et attraktivt tilbud for rigtig mange forældre i vores område. Med den kommende udskoling får skolen nogle fede faglokaler, der vil hæve udskolingen.

Vi har en lærergruppe af engagerede og fagligt stærke og kompetente lærere. Det er vigtigt, at de føler sig inddraget og hørt i processen, så de kan se sig selv i den nye fælles skole. Det skal fungere, men så synes jeg også, at vi kan se frem til en ny og stor mulighed for at skabe en virkelig god skole med to matrikler, hvis fysiske rammer supplerer hinanden.

Vi er placeret i et blandet boligområde og har derfor også et blandet elevoptag. Det ser jeg som en styrke, fordi eleverne møder diversitet og lærer børn med forskellig baggrund at kende.

Det er en fælles oplysningsopgave at fortælle om de kreative læringsmiljøer, gode udendørs arealer og andre fordele vi har som eksempelvis svømmehal med undervisning, fra børnene er helt små.
Vi skal have de gode historier ud i områdets andre institutioner, for vi ved også, at der findes nogle mindre positive forestillinger, som kan være sejlivede. Heldigvis kan vi se, at når forældrene får en rundvisning, som vi har tilbudt her i corona-tiden, og ser skolen ved selvsyn, vælger de os til.”

Lone Haahr Mogensen har siddet i skolebestyrelsen i cirka otte år. Hun har haft to større børn på skolen før Sally.

 

Peder Holm-Pedersen, medlem af skolebestyrelsen på den nuværende Lykkebo Skole og far til Ella i anden klasse og Alfred i sjette klasse:

”Da vi først hørte om planerne for den nye skole i bestyrelsen, havde jeg det lidt dobbelt med det. Vi havde lige været gennem et byggeprojekt, havde fået ny ledelse, og vi var et rigtig godt sted med velfungerende undervisning og trivsel. Så tanken meldte sig da ’skal vi nu gennem noget nyt igen.’ 

Samtidig var jeg positivt stemt af flere grunde. Med en fælles udskoling får vi mulighed for at samle kræfterne og lave nogle ting, som passer til eleverne i vores område. Der sker meget i dette hjørne af Valby, og den nye skole kan være med til at binde området sammen på kryds og tværs og binde børnene i området bedre sammen. Så for mig er det vigtigt, at planerne tager afsæt i det her område, og hvad det kan.

En af lokalområdets styrker er i mine øjne de mange muligheder for naturoplevelser. Begge de nuværende skoler har fine faciliteter med blandt andet naturskole for de små, og når man tænker hele områdets potentiale af naturtilbud ind, ser jeg gerne, at det bliver en mulighed vi griber og gør til en af de ting, som den nye skole vil blive kendt for.

Vi har mødtes i de to nuværende bestyrelser, og det var klart mit indtryk, at vi deler ønsket om at løfte i flok og skabe den bedste mulige skole for vores børn. Og der kommer vi ikke udenom, at der skal ske ændringer i infrastrukturen, så der kommer sikre og trygge skoleveje for alle elever.

Jeg er bestemt fortrøstningsfuld og kan se mange muligheder. Men det er også afgørende, at processen ikke dræner lærerne for energi, og at planerne har deres opbakning. De skal tænke ’det her er fedt’ og se frem til at udvikle skolen med de nye kolleger. Hvis ikke de er dedikerede, vil det få svært ved at lykkes, så det skal vi være opmærksomme på. Lærerne skal have den nødvendige tid til kerneopgaven med undervisningen og pædagogikken. Og det skal vi i skolebestyrelsen hjælpe med til, at de får.”

Peder Holm-Pedersen har siddet i skolebestyrelsen i tre år.